Vores små 4-benede jægere færdes ofte mere unkontrolleret omkring end hunde. De har, med undtagelse af indekatte der aldrig kommer ud, derfor altid risiko for at møde andre katte og dermed smitte. Desuden er der en del ejerløse katte i Danmark som ikke får optimal fodring og pleje, og derved let bliver inficeret og spreder smitte omkring sig.
Man kan vaccinere mod de mest alvorlige kattesygdomme:
Kattesyge (panleukopeni): som er en virussygdom der hos killinger har høj dødelighed, mens den hos voksne katte giver kronisk syge, utrivelige katte. Sygdommen viser sig ved høj feber, nedstemthed, opkast, diarre og appetitløshed.
Katteinfluenza: består faktisk af to forskellige virusinfektioner. Calicivirus og rhinotracheitis. Sygdommen viser sig ved feber, nedstemthed, savlen, nysen, øjenflåd og hævelser omkring øjne. Calici kan desuden give sår på tunge og i svælget og tandkødsbetændelse. Dette er ret udbredte virusinfektioner i Danmark, og katte der har overlevet sygdommen, bliver raske smittebærer og kan smitte andre.
Chlamydia: Er en bakteriel øjeninfektion, der kan give generel sygdom også.
Leukæmi: Hos katte kan man få leukæmi (kræft i blodet) pga en virus. Imunnforsvaret svækkes i sådan grad at enhver sygdom katten møder kan blive dødelig.
Som udgangspunkt skal katten altid være rask når den skal vaccineres, og man ønsker at vaccinere så tidligt som muligt for at få beskyttelse mod smitte. Killingen er beskyttet via råmælken i starten. Denne er fyldt med maternelle antistoffer, som yder beskyttelse mod alle de sygdomme moderen har beskyttelse overfor. Disse maternelle antistoffer beskytter killingen i starten af livet men forsvinder igen, og er helt væk omkring 16 ugers alderen. De har dog også den effekt, at de forhindrer en vaccine i at virke. Derfor vil det være individuelt fra kuld til kuld hvornår man ønsker at vaccinere.