En af de opgaver jeg har brugt allermest tid på, i min tid som dyrlæge er tandpleje hos heste. Hesten er fra naturens side et græssende dyr, og tænderne er designet netop til dette formål. I naturen bruger de vilde heste op til 18 timer i døgnet på at tygge. De klipper græs og urter af med fortænderne, og formaler det med kindtænderne. Tænderne vokser 2-3 mm om året. Normale tyggebevægelser er elipseformede, og da hestens underkæbe er smallere end overkæben, vil der blive dannet tandspidser ud mod kinden i overmunden, og ind mod tungen i undermunden. Dette er helt naturligt forekommende, også hos vildhestene.
Tamhestene bliver ikke selekteret på tænder og tandproblemer som de vilde, de tygger i kortere tid, og skal bruges med udstyr i ridning, og derfor kommmer tandspidser til at udgøre et problem. Dertil kommer, at hesten kan få ødelagt sin evne til at tygge korrekt, hvis der opstår ubalence mellem tandrækkerne, f.eks. som følge af ukorrekt tandskifte.
Hesten har (foruden eventuelle ulvetænder og hingstetænder) 36 blivende tænder. Fra den er 1 år og til den bliver 4½ skifter den alle mælketænder og 12 kindtænder bryder frem. I samme tidsrum bliver de fleste heste tilredet og skal allerede præstere. I denne periode, er det utroligt vigtigt at have hyppige tandeftersyn, for opstår der problemer med tandskifte, og derved ændret tyggekonformation, kan det give årlange problemer og væsentligt nedsat præstation hos hesten.
Hestens tænder slides gennem hele livet og hos ældre heste, der kommer til at mangle tænder, vil der igen være behov for ekstra tandpleje.